[  KLUBBENS HISTORIE  ]

Munke Mose Motion så dagens lys i maj måned 2001, men i klubhuset i Munke Mose har der været løbeklub siden begyndelsen af 1980'erne.
Dengang var det Hjerteforeningens Motionsklub afdeling Odense, der 'boede' her. HJM var en datterorganisation af Hjerteforeningen, og Hjerteforeningens Motionsklub var i slutningen af 80'erne med til at arrangere brugsløbet, senere Kvickly-løbet i Dalum. I starten af 90'erne blev Hjerteforeningens Motionsklub mindre synlig i lokalområdet.
I 1994 forlod en gruppe løbere omkring Aksel Andersen efter intern uenighed OGF og sluttede sig til Hjerteforeningens Motionsklub i Munke Mose. Denne medlemsmæssige 'saltvandsindsprøjtning' flerdoblede aktivitetsniveauet i foreningen, og motionsklubben i Munke Mose har været i luften uden pauser siden da.
I år 2000 måtte medlemmerne forlade HJM for at bevare tilknytningen til klubhuset. Næsten samtidig med dette udbrød et generalskænderi mellem Hjerteforeningen og Hjerteforeningens Motionsklub, som endte med at motionskluben på landsplan blev opløst. En ny lokal motionsklub var en realitet i maj 2001.
Klubben har i dag cirka 200 medlemmer.
Munke Mose Motion
Munke Mose Allé 8B
DK-5000 Odense C
e-mail: formanden@munkemosemotion.dk
Find os
 
Aktuel information

  • Fynsk vejrudsigt fra DMI
  •  
    - 04.09.2010 -